Bikefit fortsat
Til første afdeling af Shimanoligaen i rude skov, vandt jeg en bikefit ved en lodtrækning. Super nice! Efter lang tids forhandling frem og tilbage med mig selv fandt jeg en weekend hvor jeg kunne tage turen til Helsingør for at indkassere min præmie.
Mødet med Nicolai Norrid var total win win. Han er en virkelig rar fætter, man føler sig i gode hænder og der er tjek på tingene (han har noget rigtig liret udstyr). Efter en mindre fysisk undersøgelse af mine ben blev mine klamper justeret, og så var det på cyklen.
Jeg blev på monteret otte sensorere der ved hjælp af noget infrarødt udstyr kunne måle samtlige vinkler på mit korpus. Så cykler man og computeret spytter en masse tal ud, som jeg ikke skal give mig i kast med at forklare, men Nicolai kigger på tallene og siger; vi skal lige rykke lidt i sadlen, styret, op, ned, og sådan.
Sammenlagt blev det til 2 cm mindre mellem saddel og styr og godt 1,5 cm højere op med styret og mine klamper kom godt en cm længere frem.
Jeg har trænet med det et par gange nu og hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal jeg jo, så har jeg aldrig siddet så godt på min saddel som jeg gør nu! Jeg bliver lidt anderledes øm i lårbasserne og jeg synes det virker som om jeg kan holde mere fart på tekniske stykker – ved ikke om det bare er fordi jeg har haft et par gode dage? Men noget er der sket og det er helt klart positivt!
Ses på sporet!
Skriv en kommentar
TrackBack URL :

