Så skal der lires igen og denne gang har jeg selv været designeren. Jeg har lavet nye stickers til min Rock Show SID WC gaffel så den nu har sorte flammer der løber op af benene. Selvfølgelig har jeg bibeholdt Rock Shox logoet samt WC striberne, og kvitteret med et Højdam signatur. Det ser fucking blæret ud synes jeg… Men bedøm selv!
Til første afdeling af Shimanoligaen i rude skov, vandt jeg en bikefit ved en lodtrækning. Super nice! Efter lang tids forhandling frem og tilbage med mig selv fandt jeg en weekend hvor jeg kunne tage turen til Helsingør for at indkassere min præmie.
Mødet med Nicolai Norrid var total win win. Han er en virkelig rar fætter, man føler sig i gode hænder og der er tjek på tingene (han har noget rigtig liret udstyr). Efter en mindre fysisk undersøgelse af mine ben blev mine klamper justeret, og så var det på cyklen.
Efter en lille og meget uretfærdig slåskamp med min postkasse, da jeg skulle hente berlingeren lørdag morgen, måtte jeg en tur på skadestuen. Efter et par timer kom jeg hjem til min avis, dog med et par stæng i højre hånd… Sikke noget lort! Jeg skulle jo have kørt shimanoliga i vejle. Min cykel og mig var ellers rigtig klar.
Men ikke noget er så skidt at det ikke er godt for noget andet, så i stedet for mountainbiken, drog jeg afsted med videokameraret og her kan du se resultatet af en helt fantastisk dag i Vejle.
Så er vi tilbage fra bloksbjerg terrenet og de lange seje stigninger og jeg kan igen undvære min lille klinge. -Mormor klingen. Af med 3×9 setuppet og på med 2×9… og så blev Sram red skifteren monteret.
Jeg har nu kørt en fire timer med den og den fungerer egentlig meget godt. Den er noget strammere at skifte med end den gamle og det ville være helt perfekt hvis den kunne komme bare 3 mm længere ud. Jeg har filet i den lille tap som plusskrugen støder på og den har nu fået hvad den kunne, men den mangler stadig lige lidt. Jeg må nok have den af igen og så prøve at bukke hele bøjlen lidt ud.